Om haven Børges side Vibekes side Have foto Links Her bor vi

Mine interesser
 
 
  • Alsidig planteformering. Her kan nævnes dværgstedsegrønne, alpine planter, primula og spore-opformering af sjældne bregner.
     

  • Podning af div. planter - bla. "Heksekoste".
     

  • Foredrag om Haveinspiration, Bregner i haven, Beskæring, Planteformering og Forhave. Ledsaget af lysbilleder tilbydes gerne, efter aftale.


Lidt om foredrag

  • Haveinspiration
    Om vores Japanske inspireret have. Det er ikke så meget det japanske jeg kommer ind på. Det er
    mere om anlæg, plantevalg til rette sted, anvendelse af sten, så de falder smukkest ind i havens
    helhed, tørveklyner og vand i haven, samt omtale af nogle medbragte planter. Jeg har mine klare
    meninger om, hvad der er smukt i en have, og absolut også hvad der ikke er.
    Varighed: Helaften 2x50 min.

     
  • Bregner i haven
    Her fortæller jeg om bregner - lidt om bregnens livscyklus. Hvordan bregner formeres - nogle
    vegativt, andre ved sporer. Og hvordan bregner kan indgå i enhver have, såvel den lille, som den
    store, de klæder sten - træstubbe og vand, mange er stedsegrønne, der er store og der er små,
    nogle til sol men de fleste er til lys åben skygge. Der bliver vist inspirerende billeder fra vores have.
    Varighed ca.1 time.

     
  • Beskæring
    Her viser og fortæller jeg om beskæring. Hvad er formålet med beskæring. Hvornår beskærer man.
    Plantens alder og hvilken årstid beskærer man. Lidt om værktøjet til beskæring.
    Varighed ca.1 time.
     
  • Planteformering
    Her viser og fortæller jeg om planteformering, både deling af planter, frøformering, stiklinge-formering, bregneformering ved sporer, samt podning af træer især dværg stedsegrønne.
    Endvidere fortælles om og vises om udprikling og pasning og pleje af de små planter.
    Der bliver også vist billeder fra vores have til inspiration.
    Varighed: Helaften 2x50 min.
     
  • Forhaven
    Her viser og fortæller jeg om forhaven som jo er husets visitkort hvordan den anlægges, så der er
    noget pænt at se på hele året. Der bliver vist og fortalt om plantevalg, anvendelse af fliser,
    sten og vand.
    Varighed ca.1 time.